Ertebølle - Nordjyske

Man kan godt elske en MKP...

erteboelle-1

 

erteboelle-2erteboelle-3
 
MKP-entusiaster mødes i Ertebølle
Kan man elske en campingvogn? 
 
Hvis det er en MKP, så kan man!!! 
 
19 passionerede entusiaster, der sværmer for det hedengangne danske campingvognsmærke MKP har i weekenden slået lejr på Ertebølle Camping. 
 
Og i deres sind er der ingen tvivl - de elsker de gamle vogne, som blev produceret på Mikkel Kristian pedersens fabrik i Kolding i perioden fra 1958 til 1989. 
 
Henning Rasmussen, der til daglig bor på Mors, står som arrangør af weekendens træf, og han behøver ikke mange sekunder for at snakke sig varm omkring sin campingvogn, der er gammel dansk håndværk. 
 
- F.eks. er de gamle vogne vinterisolerede og har vandbåren centravarme. Konstruktører var nærmest forud for deres tid, når det kommer til teknikken, og det var måske årsagen til, at forretningen ikke gik. Vognene var knæk-dyre. En Royal-vogn kostede i 1989 den nette sum af 175.000 kr., fortæller Henning Rasmusen, der har fået smittet datteren og svigersønnen samt børnebørnenemed "MKP-bacillen", så de har også taget deres campingvogn med til træf i Ertebølle. 
 
Samtlige deltagere på træffet er organiseret i foreningen MKP Caravan-Club International, som udover afdeling i Danmark også har afdelinger i Tyskland og Holland. 
 
I Danmark er der omkring 1000 MKP-vogne, og klubben har 300 medlemmer. 
 
Den danske afdeling holder ikke færre end seks træf om året. 
 
To af dem der møder her gang er Elsebeth og Arne Davidsen fra Vordingborg, , der har en meget lille "Smutti" , som de købte i 2001. 
 
Vognen er kun 2,7 meter lang, men det er rigeligt, synes ægteparret, der er gået på pension. 
 
- Det er en behagelig lille rejsevogn, og når du når frem til pladsen, så tager det højest en halv time, så er alt udstyret sat op, siger Arne Davidsen, der godt kan undre sig over, hvad nymodens campister dog vil med de enorme campingvogne, der nærmest ligner huse. 
 
- Vi har jo alt, hvad vi skal bruge, og så har vi jo et helt fantastisk social samvær med de andre i klubben.